Klik dig tilbage til snakerock.dk... Nyheder RSS

Mange vil kunne finde hjælp og tips hér, men det er ikke et site med udtømmende information om alt inden for audioteknik. Indtil videre er det en samling af svar jeg gennem årene har givet på forskellige fora. Sådan er sitet oprettet. Jeg blev træt af at bruge lang tid på at søge efter mine egne svar forskellige steder når jeg ville henvise til lange svar i tidligere tråde og jeg har derfor lavet denne samling.

Løbende vil jeg rette i artiklerne så de kommer til at stå bedre individuelt. Et stykke tid endnu vil en del være ren copy/paste fra mine besvarelser rundt omkring. Dog sådan at jeg har fjernet hvad andre har skrevet, citater fra deres indlæg og altså også deres oprindelige spørgsmål. Det kan måske gøre det lidt svært at finde pointen med artiklen hvis man bare sidder og bladrer i dem men jeg gør hvad jeg kan for at alt giver mening og i hvert fald når man får brug for specifikke svar så vil det give mening at søge på tingene herinde.

Hvis du opdager at jeg ikke har fået fjernet eventuelle navne på andre personer end mig selv, så vil jeg sætte pris på at blive gjort opmærksom på det så jeg straks kan fjerne det. Jeg har absolut ingen hensigt om at udstille nogen her på sitet. Sitet hér skal KUN være en hjælp.

Samlingen vil vokse med tiden i takt med at jeg svarer på flere spørgsmål rundt omkring og gemmer kopier hér og i takt med at jeg finder flere gamle besvarelser jeg tror kan have generel relevans.

Du kan også stille spørgsmål som vil blive besvaret hurtigst muligt og dermed blive en permanent del af besvarelserne her.

Som forsøg lader jeg andre oprette FAQ'er også. Jeg vil så vurdere svaret og inkludere det på sitet hvis det er validt, sagligt og faktuelt i orden. Jeg forbeholder mig uinskrænket ret til at gøre med andres indlæg som jeg finder relevant og/eller nødvendigt. Alt vil blive gjort i behørig respekt for alle parter, men jeg er det ultimative filter på dette site - Uden diskussion! Der er ingen garanti for at den FAQ du opretter bliver godkendt og inkluderet på sitet.

God fornøjelse og må du forlade sitet med bare en smule mere viden end da du ankom.

Mange hilsener

Torben Lysholm
(Luny Tune på diverse fora)

Du kan ikke kommentere dette indlæg