ID #1016

Dyr vs. rimeligt prissat reverb - Test

Dem der har fulgt debatten kan måske regne ud hvilke reverbs jeg tester, men prøv engang at abstrahere fra hvad der er hvad (i første omgang).

Der er to inserts på spil i hver fil. Begge inserts i hvert eksempel er samme plugin på hver sin bus. En meget kort klang på kantslaget og en længere klang på (box) claves slagene.
Altså den ene producents reverb i den ene fil og den anden producents reverb i den anden fil men med to styks insertet som henholdsvis kort og lang klang.

Gæt hvilken der koster lige under 10.000,- og hvilken der koster lige under 3.000,-

Testfil 1

Testfil A

 

-

 

Jeg har lige opdateret første indlæg med oplysningen om at der er to inserts på spil i hver fil.
Begge inserts i hvert eksempel er samme plugin på hver sin bus. En meget kort klang på kantslaget og en længere klang på (box) claves slagene.
Altså den ene producents reverb i den ene fil og den anden producents reverb i den anden fil men med to styks insertet som henholdsvis kort og lang klang.

Hvis det ændrer nogens mening eller opfattelse så ret endelig bare i jeres indlæg. Det er netop ikke en konkurrence i om man har ret men slet og ret en lille lytter på om den store prisforskel på nogen måde er rimelig.

Nu er der jo ikke et "rigtigt" resultat som sådan ud over om man gætter den rigtige pris så jeg kan godt sige at jeg synes prisforskellen er helt ude i hampen.

Jeg vil rimelig hurtigt (evt. senere i aften) skrive hvad der er hvad. Testen er ikke så videnskabeligt udført at den er en egentlig fuldblods shootout der skal bruges så lang tid på men ikke desto mindre har jeg nu gjort det fornuftigt ordentligt og der følger en forklaring.

PS: Den anden tråd er bare en tråd hvor jeg nævner disse to reverbs og netop prisforskellen. Nu har jeg så bare testet lidt.

 

-


NÅ, men det var en hurtig tester og her er hvad der er hvad:

1 = LX480 (Fuld version koster lige under 3.000,- når den engang kommer. Jeg har her brugt Lite versionen jeg gav ca. 1.150,- for.)
A = PCM Native (Hos Thomann koster den lige under 10.000,- Full demo er brugt her.)

Jeg har ikke lavet en større test end dette fordi man jo bare kan hente demoerne selv og teste løs. De har begge meget mere at byde på.

I denne test har jeg først sat LX480 op som jeg ville have den uden tanke på at jeg ville teste PCM Native. Det var pærelet at få hvad jeg ville have. Først den korte klang som fint lader kantslaget være present selvom det er lagt tilbage som en slags "midte" i rummet mixet står i og så den lange som jeg syntes skulle ha' noget ER-halløj spillende for ikke bare at få en kedelig "PSSSssssssss"-klang på claves. Hurtigt og let sat op.

Så fandt jeg så på at efterabe med PCM Native og det tog sq noget længere tid end jeg havde forventet og som det kan høres så lykkedes det aldrig sådan 100%. Det gør heller ikke så meget og jeg synes slet ikke mindre om PCM Native selvom jeg ikke synes helt at ramme det jeg let lavede med LX480. Det kan sagtens være at det samme ville gøre sig gældende den anden vej. Det tester jeg måske senere, inden min PCM Native demo udløber.

Min pointe med testen er at de to reverbs efter min mening er rettet mod eksakt samme behov.

Anyways, min mening også uden om denne test er at de begge lyder røvhamrende fedt. Måske med den forskel at LX480 er lidt mere spændende. Det er ret let at få lidt mere spræl i tingene. Lidt early reflections der laver lækre ting inde i reverben og selv ved lavere diffusion værdier er den stadig smooth og selv når den bliver mere grynet er der intet forstyrrende over det. PCM Native er umiddelbart "da bomb" på lange og i øvrigt mere clean klange. Jeg synes faktisk de lyder meget henad hinanden i karakteren på de mere "straight" klange.

Begge har en lækker hale og dybde og det jeg har demoet her i testen er på ingen måde nogen grænse for hvad de kan præsetere overhovedet. Begge plugins er alvorligt lækre sager.

Og alligevel: Med LX480 synes jeg det umiddelbare behov for også at eje en PCM Native er helt væk, men med en PCM Native i maskinen synes jeg stadig jeg kan finde anvendelse for en LX480.

Så ca. 10.000,- for PCM Native og ca. 3.000,- for en LX480? Dér synes jeg pludselig at LX480 er en KLAR no brainer!!

Dette er nummer to demo af PCM Native jeg er i gang med fordi jeg lige skulle overbevise mig selv om at jeg gerne ville punge ud for at få dén. Jeg synes omsider barrieren for hvornår softwaren kan hamle op med hardwaren blev brudt med den men det er fandme mange penge for et stykke software.... Og nu kommer vores egen Warp69 så lige og smider denne LX480 bombe. Han/de (Relab) har også brudt hard-/softwarebarrieren for reverbs men til den pris gider jeg altså slet ikke engang overveje PCM Native mere.

Mit råd til Lexicon er at de skal få fingeren ud NU og release alle deres signaturklange som plugins (og til ikke-idiotiske priser) inden Warp69 og Relab relancerer hele kataloget og Lexicon så må se sig udkonkurreret af deres egne klange, bare lavet af andre producenter. De har algoritmerne i forvejen. Hvad venter de på?

Godt gået, Relab!! Jeg kan kun anbefale at tjekke LX480 ud.

 

-

 

Tag endelig ikke fejl af PCM Native. Den er hamrende fed og jeg beklager hvis nogen får det indtryk at den ikke skulle lyde lige så godt som LX480. Jeg synes absolut kvaliteten er helt i top. Min pointe er udelukkende at prisforskellen er helt ude i hampen. LX480 er kvalitetsmæssigt fuldt på højde med PCM Native.

Jeg håber at når den fulde version af LX480 kommer så kan jeg nå at teste med min egen demo af PCM Native eller at min kammerat i nærheden kan vente længe nok med at bruge sin iLok på en demo at jeg kan bruge hans. Og så vil jeg prøve at teste de mere spændende og lækre ting som PCM Native kan og se om jeg kan ramme samme effekt med LX480. Men da der "kun" er Random Hall i LX480 Lite som jeg har nu så vil jeg gerne vente med at lave en shootout mod PCM Natives Vintage Plate, Concert Hall osv. F.eks. kunne jeg med Vintage Plate snildt matche de IR filer jeg har fra Lexicon 300's "ContemPlate" preset som jeg har power brugt op gennem 90'erne.

Jeg føler mig ikke i tvivl om at LX480 kan levere hele vejen, men bortset fra den horrible pris så skal det ikke tage noget kvalitetsmæssigt terræn fra PCM Native.

Som sagt synes jeg så at LX480 (eller rettere, Lexicon 480 da det jo er dén der er klonet) slår mig som værende mere spændende og lettere at komme frem til noget rigtig fedt med, men leder man efter lange fede, åbne, dybe klange så er PCM Native absolut (også) TOP nice.

Tags: -

Related entries:

You cannot comment on this entry