Det er en svær disciplin at råde andre i. Jeg comper typisk vokal temmelig meget og f.eks. stortromme meget lidt. Andre rører helst ikke vokal ret meget men maser gerne løs på percussive instrumenter. Og oven i købet er det af de samme årsager...bare omvendt. Stortromme comper jeg kun lidt fordi jeg synes at for meget comp har det med at "klemme kernen ud" af stortrommen. Fylden forsvinder. Andre bruger compen for netop at få mere fylde. Men hvordan kan man nogen opleve det ene og andre det andet med samme comp? Hvilken resultat man får afhænger af tiderne man indstiller.
Et tilstrækkeligt hurtigt attack når at få fat i transienterne og kan på den måde give indtryk af knap så meget anslag og mere af den efterfølgende lyd. Dette giver "fylde".
Et langsommere attack når ikke at få fat i transienterne og sætter altså først ind når den efterfølgende lyd er til stede. Sådan kan den indstilling give mere anslag og mindre "fylde".
- I en perfekt verden altså. For forskellige comps egner sig godt til forskellige ting. De kan være bedre til at give smæk på en snare, spungy attack på en bas, lidt kant på en vokal, hjælpe sustainen og alt muligt andet mens de klarer nivelleringen af signalet som ønsket.
At kontrollere levels kan de fleste comps jo. Jeg ville gerne skrive "alle" men nogle er så ringe/langsomme at de ikke rigtig får tæmmet de peaks man gerne vil have styr på. Men bortset fra de comps der bare grundlæggende er for ringe så kontrollerer de generelt levels som de skal. Noget andet er så hvordan de egentlig arbejder mens de gør det. Hvor hurtigt/langsomt arbejder de? Hvordan er kurven (slope) når de skruer ned og op for signalet? Alt efter hvilken teknologi der benyttes i detektionskredsløbet (sidechainen) arbejder de meget forskelligt, selvom de overordnet udfører præcis samme job.
Sumcompressor kræver lidt opmærksomhed på flere/andre forhold. Nemlig at der typisk er tale om et mere "massivt" signal, forstået på den måde at der jo i et mix (summen) ikke er så meget/mange pause(r) i signalet. Grundlæggende er det naturligvis de samme ting der gør sig gældende vedr. hvilken effekt man får ud af hurtigt eller langsomt attack osv. osv. men der er grænser for hvor meget man kan fokusere på at shape f.eks. stortromme/lilletromme med sumcompressoren fordi alle de andre elementer spiller ind og bliver påvirket. Jo mere man gerne vil shape lyden, altså det generelle udtryk i mixet med sumcompressoren desto vigtigere er selve mixet.
Mange bruger også en "preset-agtig" tilgang til tingene. Hér er jeg nogle gange blevet spurgt om hvordan jeg tror det vil virke på et givent mix med f.eks. 10 ms attack. Når jeg så svarer at det kommer jo an på hvordan det lyder, så lyder det sådan lidt dumsmart af mig men overvej f.eks. lige hvor vi ved fra at det er 10 ms. Det ved vi fordi det står på frontpanelet/interfacet, ikk'? Men dels er det jo ikke det samme som at det rent faktisk ER 10 ms + alt efter hvilken comp du benytter og hvordan den i øvrigt er indstillet så opfører attacket sig jo anderledes i og med at "knæet"/knee er anderledes, altså hvor skarpt et hjørne compens threshold er. Det kan du nogle gange indstille og nogle gange ikke.
Man er nødt til at lytte sig frem. Kender man sin specifikke comp godt så kan man godt "tillade sig" at arbejde lidt preset-agtigt på den fordi man jo efterhånden godt ved hvordan den arbejder. Men jeg kan kun anbefale kraftigt at man lige tjekker efter om det nu også ER den optimale indstilling til materialet. Autopiloten kan spare os for meget tid, men er ingen garanti for det fedeste reultat.
Autorelease er populært hos nogle at bruge på summen, men det sker at der er folk der synes det er noget underligt noget fordi lige når playback startes så er signalet højt og trykkes så ned fordi compen tager fat men derefter er det som om den ligesom aldrig slipper signalet igen eller i hvert fald meeeeegeeeet laaaaaangsoooomt. Men der er en årsag til den oplevelse.
Threshold er sat for lavt og der bliver simpelthen compet for hårdt til at gøre det med auto release på det specifikke mix. Modsat en del andre kan jeg sagtens finde på at compe med op mod 4 dB gain reduction, men det kræver selvfølgelig at materialet skal [i]være til det[/i]. Dvs. det kan f.eks. både være et ret percussivt mix hvor du vil tæmme/shape peaks fra stor-/lilletromme og et lidt for lidt percussivt mix hvor du med et langt attack vil tilføre lidt kant og shaper stor-/lilletromme lidt med et lidt langt attack. MEN især ved den sidste type er man i en situation hvor der er ret meget signal hele tiden og det vil altså også sige at man med et autorelease tvinger compen ud i et megalangt release hele tiden. Dét vil igen betyde at du nærmest bare lægger hele dit mix ned med -4 dB og compen vil i virkeligheden ikke lave ret meget. I den situation vil du netop opleve at når du stopper playback, venter til compen har fået vejret igen og så starter playback igen så vil du bare opleve at compen lægger mixet ned med -4 dB og din eneste reelle oplevelse af at compen laver noget vil være attacket i starten af playback.
Autorelease er godt at bruge som mixcomp hvis du kun comper behersket sådan at compen selv kan skelne mellem sustainet og ikke sustainet signal. Autorelease bliver lavet ved at compen smager på hvor lang tid ad gangen dens threshold overskrides. Hvis threshold er så lavt at den ikke har andet end signal hele tiden så opfattes det som et meget sustainet signal og så kan du in effect [i]næsten[/i] lige så godt have et fast release på 1-4 sekunder, eller mere for nogle compressorers vedkommende.
Du er nødt til at eksperimentere lidt og så begynde at finde dine præferencer.
Jeg har en metode jeg har fundet meget anvendelig hvis man har svært ved at orientere sig. Nedenstående er kopieret fra et andet svar jeg har givet og er skrevet vedr. sumcompressor men metoden er den samme uanset hvilken compressor på hvilket instrument det drejer sig om.
METODE:
Jeg har en lidt mere drastisk måde at angribe sådan en compressor på. Det er ikke sikkert du kan arbejde på den måde men du kan da prøve det af.
Jeg giver den en ordentlig en over nakken med threshold før jeg indstiller tiderne. Så meget at nålen står og danser i den anden side. Årsagen er at så får jeg skåret ud i pap hvordan tiderne påvirker materialet og jeg skal ikke gætte mig til noget og jeg skal ikke spidse ører for at høre noget som helst.
Med så meget gain reduction starter jeg med at sætte attacket så det klæder det percussive i materialet.
Overvejelserne kan være sådan noget som vil jeg vægte smæk fremfor nivellering af anslagene, eller omvendt?
Release sætter jeg så så det passer godt musikalsk til materialet.
Overvejelserne kan være sådan noget som vil jeg trække niveauet mellem peaks op og hvor hurtigt, eller med længere releases lave en mere umærkelig compression. Det sidste synes jeg er bedst ved højere thresholds, altså når der ikke compes så meget. Kortere releases er mere effektfulde.
Når tiderne er sat skruer jeg Threshold helt op igen, venter et øjeblik så ørerne lige resetter og vænner sig til det ukomprimerede signal, og doserer så med threshold indtil jeg synes der er compet som jeg gerne vil have det.
Det virker for mig at gøre det sådan. Det virkede aldrig for mig at tage en teoretisk approach og på forhånd beslutte mig for tider osv. og jeg gider ikke bruge tid på at sidde og lytte efter små detaler og afvigelser når jeg kan få præcis dét at vide som betyder noget for mine beslutninger ved at gå lidt mere drastisk til værks.
Ovenstående gælder også selvom du bare vil compe en lille smule. På denne måde er du mere sikker på en "musikalsk arbejdende" compressor, selvom du godt kan have lyst til at justere lidt på sagerne når du comper mere behersket end du gjorde under den heftige indstilling. I dén situation justerer du jo bare som du vil, men med ovenstående metode har du som absolut minimum et glimrende udgangspunkt.
Eksperimentér og stol på dine ører. Hvis du ikke har de klassiske comps som du bare VED er gode til det ene eller andet instrument...ja, måske har du kun comps som du er ret sikker på ikke ville være "den professionelles first choice"...så gør det at du prøver dem af og så lytter efter at de som udgangspunkt ikke gør signalet dårligere. Lyt A/B. Måske har du indstillet en comp og du kan høre at den sådan set gør det den skal men du er i tvivl om hvorvidt det nu også ER en bedre løsning med compen PÅ? Jamen, så bypass den engang. Synes du det lyder bedre med compen på? Ja? Super, så lad den blive på. Nej? Måske hører du at signalet nu lyder lidt for "klemt"? Forsvandt der bund fra bassen efter compen? Blev lyden af pianoet faktisk lidt "mindre" i stedet for mere jævnt? Osv... Jamen, så er den comp sgu nok ikke god lige til dét job. Måske er den bedre på congas eller violin...Who knows? Den skal bare ikke lave dét du har brugt den til nu. Prøv en anden comp. Odds er at du har flere at vælge mellem og i dag med de største sequencere er odds at du har noget der vil lyde godt.