ID #1007

Optage på flere spor ad gangen

Vedr. dit spørgsmål; Lad mig tage det i etaper i en form for "teknisk rækkefølge".

For at optage på fire spor må du nødvendigvis rec-enable alle fire spor og der er jo ikke noget der hedder et "hovedspor" så dette, i praksis, "femte spor" kan du egentlig bare glemme. Men hvad er så mulighederne?

Jo, du kan jo samle de fire spor i en gruppe sådan hér:

Image

Så record-enabler du allesammen ved at gøre det på bare én af dem, når du grov-redigerer i dem foregår det i fase og på alle spor på en gang.

Men du har allesammen åben på en gang og det slipper du ikke rigtig udenom når du skal recorde.

Du kan godt lave en folder så snart der er optaget noget audio og så kan du jo bare dykke ned i den når der skal arbejdes på de spor. Men der skal være placeret/optaget noget før du kan pakke folderen.

Dermed åbner der sig så en mulighed for en workaround til det du gerne vil frem til, men det er ikke fra mig du har det tip(Smile) for det er jo ikke så godt studiedisciplin at "rode" med vilje, men du kan du jo f.eks. gøre dét at du bare paster/optager et sekund med stilhed liggende helt i starten af sporene, pakke folderen og forlænge den pakkede folder til hele nummerets længde. Så har du faktisk lavet en folder du kan åbne og arbejde i før du egentlig har optaget noget (rigtigt). Det kunne se sådan ud ude fra Arrangevinduet:

Image

Og når du så åbner forlderen for at arbejde ser det sådan ud når du har rec-enablet på bare ét spor:

Image

Og hvis det bugger dig at du kun kan se enten udefra eller inde fra folderen så kan du åbne endnu et arrangevindue på en separat skærm. (Hér er lige ét af punkterne hvor Apples alt-i-samme-vindue-princip er røvirriterende når de samtidig sætter grænser for hvor lavt og smalt ens vinduer må være. I gamle dage kunne man bare resize og have hele skidtet i på samme skærm. Ja, oven i købet bare bede maskinen om at tile eller stack windows. Ikke alle fremskridt er fremskridt....)

Men det er så vilkårene. Du kan ikke se hvor du er i arrangevinduet når du vil arbejde i folderen og omvendt. Men du kan sætte markers du kan følge indefra folderen og du kan klippe folderen op i bidder som du lettere kan flge udefra når der er zoomet ind...

Ellers vil jeg sige det er så specifiik og personlig en præference at ville arbejde sådan at jeg ikke tror man kan netop det i noget program. Jeg skal ikke kunne sige det med sikkerhed, men det er nok de færreste der ville optage ting sådan i blinde som du lægger op til.

Du kan heller ikke bare Hide alle undtagen ét spor fordi når du Hider de andre så disabler du record på de spor + selvom de er i samme gruppe så følges redigeringen ikke ad på spor der er skjult. Lidt underligt at man ikke kan vælge de ting til og fra, men sådan er det desværre...endnu...

Categories for this entry

Tags: -

Relaterede indlæg:

Du kan ikke kommentere dette indlæg