ID #1038

Gain på regioner - Logic

Det med volumen styret i selve klippet/regionen kan du gøre på to måder umiddelbart:

  1. Du kan markere regionen og ude i Inspectoren til venstre finder du så blandt de andre parametre en "Gain" som således kan sættes individuelt for alle regioner. Du skal væk fra regionen med musen, men du får direkte adgang til separat volumen for hver region og du undgår Automationlignende tilstande. En anden fordel er at skal du hitte rede i et mix du ikke selv har sat op så kan du hurtigt få overblik over om den slags er gjort noget sted i mixet overhovedet ved at markere alle regions og se om "Gain" forbliver på 0 dB eller bliver til en * som indikere at ikke alle regions har samme værdi. Så kan du markere et spor ad gangen og indkredse det nærmere på samme måde. En anden fordel er at du kan markere mange regioner og gaine dem på samme tid.

  2. Du kan benytte automation som giver dig mere detaljeret kontrol. Bagsiden af dén medalje er at der skal to operationer til hver gang....og fordelen ved dét er så på den anden side at du ikke behøver klippe filer op i regioner for at arbejde med det...
    Du skifter til Automation view med Volume aktivt for sporet.
    Marquee værktøjet bruger du til at kredse området ind med og så skifter du til den almindelige pointer/pil/cursor og hiver bare. Så sættes punkterne automatisk efter din markering.
    Minusset er selvfølgelig at man så lige dér besværliggør normal/traditionelt automationarbejde efterfølgende.


Jeg vil anbefale at få begge metoder ind under huden og så kombinere de features hensigtsmæssigt.

Categories for this entry

Tags: -

Relaterede indlæg:

Du kan ikke kommentere dette indlæg