ID #1021

Bas ændrer amplitude med bestemte toner

Jeg har sq aldrig oplevet at skulle eq'e et stykke, bounce det og så eq'e det næste og bounce det...osv. Pyyha, alle advarselslamper må da blinke og alarmer må bimle højt!?!

Hvis du vitterlig har en bas der er så problemtisk så skal du da skifte bassen ud.

Men hvis det er noget du oplever med flere forskellige basser og boostet af frekvenserne sker på samme toner i din lytteposition så er det dit lokale der spiller dig et pudsa og det kan du ikke eq'e dig ud af. Jo, så det lyder nogenlunde rigtigt lige dér hvor du sidder men du sidder altså og kæmper med nogle fantomproblemer som ikke eksisterer i resten af verden men KUN lige i din lytteposition. Dermed får du compet og eq'et bassen helt ud af proportioner og gør i virkeligheden mere skade end gavn.

En bare nogenlunde fornuftig bas har altså ikke den slags problemer.

Hvis du mistænker at jeg kan have ret i det scenarie så prøv f.eks. at flytte dig et andet sted hen, f.eks. bare rejs dig op og gå en meter til siden og lyt på tingene derfra. Er det stadig eksakt samme problem? Eller har det flyttet sig frekvensmæssigt nu?

Hvis ja, så er det dit lokale der er ad helvede til rent akustisk og du får KUN noget brugbart ud af det ved at få fixet dét. Ikke svaret du leder efter og ikke den magiske knap du lige kan trykke på, men til gengæld løsningen som vil virke på en hensigtsmæssig måde og klare problemerne for dig fremover.

Hvis nej, og bassen opfører sig på eksakt samme måde og andre basser opfører sig bedre/anderledes så skal du da skifte lortebassen ud. Hvorfor bokse med det knald?

Categories for this entry

Tags: -

Relaterede indlæg:

Du kan ikke kommentere dette indlæg