ID #1030

Bred vokallyd - Kopiere spor og panne ud

Fejlen er at du bare kopierer det eksisterende spor til et andet og panner dem ud. Eneste virkning dét har er at level bliver højere. (Hvor meget højere er afhængigt af din indstillede Pan Law. Se manualen for info.)

Hvis du vil have en stereoeffekt så skal du have to forskellige lydkilder. Du skal altså indspille omkvædet igen og SÅ panorere disse to forskellige vokalspor ud til hver sin side. Så skal det nok blive bredere.

Prøv eventuelt med at lade din leadvokal som den er nu ligge i midten og så bare indspil to nye spor som du panner helt ud til hver sin side og så doserer med. Det kan eventuelt betyde at du skal have noget automation på den nuværende så den faktisk bliver skruet en anelse ned i omkvædet, men alt efter hvilken type nummer du laver og om det er et omkvæd hvor der skal hammer på i forhold til verset så bliver det sikkert fint bare at køre de to nye vokaler op under leaden som den er.

Det med at gøre det med chorus/flanger/delay/pitch-shift/whatever er noget man enten gør fordi man ikke har mulighed for at indspille mere vokal eller fordi man simpelthen går målrettet efter netop den lidt metalliske/kunstige klang det giver. Det kan sagtens lyde fedt på sin måde men hvis det er for at få "den dubbede klang" så er det dubs man bør bruge.

Categories for this entry

Tags: -

Relaterede indlæg:

Du kan ikke kommentere dette indlæg