ID #1026

Monitorering - Logic

Nej, du skal ikke slå delay compensation fra som sådan. Det er lidt bøvlet hvis man selv skal sidde og fedte med det hver gang man skal indspille.


Brug i stedet Logics "Low Latency" feature. Højreklik i transportbaren og find knappen frem hvis den ikke allerede er det. Så kan du let slå det til og fra efter behov.

Hér sætter du så hvordan din Low Latency skal fungere for dig:

Skærmbillede 2011-03-09 kl. 19.02.21.png

Jeg er også guitarist og sanger. Jeg kan ikke selv bruge monitorering gennem computeren til sang. Selv den mindste smule forsinkelse irriterer mig helt vildt så der monitorerer jeg gennem min pult.
Men til guitar er det fint ved lave buffersizes. Og som du kan se på billedet fungerer det fint for mig at Low Latency grænsen går ved 5 ms. Det betyder at når du slår Low Latency til så disables alle plugins som giver mere end 5 ms forsinkelse.

Og læg mærke til at det ikke nødvendigvis er fordi du har for stor buffersize at du har latency. Du har muligvis bare insertet plugins som introducerer forsinkelse. Det kan være faselinæreplugins eller plugins med en Lookahead feature.
-
Du bliver næppe helt tilfreds med monitorering gennem din maskine overhovedet. At høvle buffersize op og ned efter behov er ikke sagen og, som du konstaterer, heller ikke nødvendigvis nok til at det fungerer.

Hvis du benytter plugins i Logic mens du indspiller, f.eks. gennem Guitar Amp Pro eller andet du monitorerer igennem, så bør du nok overveje en ny Mac. Ikke lige det svar du leder efter men det er desværre realiteten. Måtte selv bide i samme sure æble på et tidspunkt men hvis du har haft din G5 fra ny så har den vist også aftjent sin værnepligt og vil være en glimrende maskine at have stående hvis du skal ud at optage noget i felten en dag eller lign. Du får nok ikke så meget for den på brugtmarkedet.

Alternativt kan du benytte en separat mixer til at indspille igennem. Så sætter du mikrofonen gennem mixeren ind i lydkortet og fra lydkortet tager du outputtet fra lydkortet tilbage i mixeren så du i hovedtelefonerne har både dit mix plus signalet du skal inspille. Så har du monitorering helt uden forsinkelse overhovedet.

Categories for this entry

Tags: -

Relaterede indlæg:

Du kan ikke kommentere dette indlæg